Barsel SLUT!

Studiestart

Jøsses hvor gør min hjerne bare ondt. Av av av. Jeg kan godt mærke at mit studie har været pakket væk i et års tid. Min barsel er slut – det gør også fucking ondt!

Jeg er allerede nu ved at skide i bukserne over hvor meget vi skal, på dette semester. Jep – det hedder semester nu, hvor det hed moduler før jeg gik på barsel. Det fik de lige ændret. Så nu skal jeg tage stilling til en hel masse nye ting OG finde min egen balance mellem studiet og familie-liv.
Lige nu kan jeg ikke se hvordan jeg skal kunne nå det hele.

Den første uge

Den første uge er gået og hold da kæft hvor har det været underligt. Det har været super træls at sige farvel til Jónathan om morgenen, for vi PLEJER jo at ligge og putte, nusse, mysse og kramme indtil mit urinrør begynder at lække. Ja – jeg går først ud og tisser når jeg begynder at dryppe i trussen.

To ud af fire dage græd han da jeg gik og det gør så fucking ondt.

Putte-tid
Sådan putter Jónathan bedst ♥

Den første dag med introduktion kunne jeg godt have været foruden. Det var sådan set en slavisk gennemgang af vores semesterbeskrivelse og jeg kunne ikke få tankerne til at samle sig og så jeg kunne koncentrere mig, da jeg mest af alt bare gerne ville hjem til min dreng.
Det gode var, at jeg mødte hende jeg kommer til at gå sammen med på afdelingen, så det var fedt!

Anden og tredje dag var bedre, da det var på den afdeling jeg kommer til at bruge de næste 5 måneder på. Vi fik information omkring vores kommende tid på afdelingen og mødte resten af personalet. Jeg er meget optimistisk omkring den kommende tid på Herlev Hospital og jeg tror jeg kommer til at lære en hel del!

Fjerde dag var tema-dag på Gentofte hospital, hvor vi skulle bruge 3 timer på forskellige workshops og 3 timer på at lære it-systemet at kende. Alt i alt var det en meget god, men lang, dag.

PVK - studiestart
Min første PVK! ….. på en dukke-arm

Torsdag sluttede med en hyggelig tur i Tivoli med min lille familie og Tues barndomsveninde og hendes dejlige kæreste og smukke børn. Hun har en baby. Jeg var seriøst bange for at jeg ville tage en bid af ham fordi han var så fucking sød. HAN ER MEGA SØD.

At komme hjem

Det bedste ved studiestart, er selvfølgelig at komme hjem igen haha. At komme hjem til det store smil på min søns læber. Jeg bliver forelsket på ny, hver gang han smiler så stort til mig og jeg elsker det.
Når jeg kommer hjem, bliver Jónathan overdynget med så fucking mange kys at Tue bliver nødt til at holde mig tilbage! HOLD ME BACK DUDE.

Joke.

Tue ville aldrig kunne holde mig tilbage.

Min store kærlighed
Min store kærlighed ♥

 

 

 

Skriv et svar