Hvor græder du?

Vi har nok hver især vores favorit sted, hvor vi kan græde i fred. Hvor du ikke bliver forstyrret og hvor du kan lade dine tårer få frit løb omend det kun er i et par minutter. Jer med større børn, tumlinger om i vil, – det gælder IKKE jer. I er aldrig alene og jeg frygter den dag mit barn kan gå og løbe, jeg synes allerede det er hårdt nu og Jónathan møver sig bare frem. Det er mig en gåde hvordan og hvor i får grædt ud. Don’t get me started on dem der har tvillinger! Hvordan i finder tid til at få grædt bare lidt, er mig en endnu større gåde. Nína, my girl (virtuel fistbump). Måske kan i afkode mysteriet for mig i en kommentar her, på Facebook eller Instagram.

Shit mand. Det var sgu noget af et sidespring. Hvad var det vi snakkede om? Nårh jo. Hvor vi græder.

Jeg vil dele med jer hvor jeg græder bedst og hvorfor.

Kan i huske da i var børn?

I kan måske endda huske da jeres mor eller far skældte jer så meget ud at i græd så meget at i næsten ikke kunne få vejret? Det kan jeg huske. Jeg blev råbt af, til min mor var helt blå i hovedet og jeg troede alle hendes blodårer ville sprænge. Det ville være højst upraktisk, for så ville jeg sikkert også have fået skæld ud for at have gjort hende så sur at hun endte med at svine med sit eget blod.
De sidste 5-10 minutter af min skæld ud, blev jeg oftest råbt af for at græde. For hvis jeg græder over at blive råbt af, så får min mor jo dårlig samvittighed og det kan jeg sgu da for helvede ikke være bekendt. Ja, jeg var sgu en tarvelig 12-årig. Sådan at græde og what not.
De fleste gange blev jeg sendt på mit værelse, ikke fordi jeg som sådan havde gjort noget andet end at græde voldsomt. Nogle gange fik jeg lov til at græde ud og andre gange, stormede det her voksne kvindemenneske ind og fortsatte med at råbe. Fandme nej om hun skulle høre på mig vræle når hun prøvede at slappe af med en smøg og et glas cola, når nu jeg havde fået hende sådan op og køre. Så lå jeg der. I fosterstilling i min seng og prøvede at holde mig for ørene, for det var ikke de pæneste gloser der blev slynget ud og efter mig. Jeg gjorde altid mit bedste for at stoppe med at græde, det er bare ikke så nemt når man er bange og føler sig uretfærdigt behandlet.

Jeg trænger bare til et kram

Jeg kunne ligge der i lang tid. Ikke blive hentet ud til aftensmad og kun lige snige mig ud på toilettet når jeg var trængende. Hvis familien sad og var igang med at spise eller hygge i sofaen, lod de gerne som om de ikke kunne se mig. Jeg havde jo ødelagt deres eftermiddag/aften. Det var okay. Jeg var jo heller ikke sulten. Alt det fucking gråd havde givet mig en knude i maven.
Gråden sluttede og jeg måtte erkende at jeg var sulten og faktisk trængte til et kram, til at blive trøstet. Desuden kunne jeg høre dem grine inde i stuen, og som lille pige bliver man hurtigt nysgerrig. Så jeg måtte pænt gå ud i stuen, mens de andre sad i sofaen, med popcorn og film, sige undskyld til min mor for……. ja for hvad? Fordi jeg tegnede med kridt over min søsters kridt-tegning? Fordi jeg glemte at stille mine tallerkener i opvaskemaskinen? Jeg endte altid med at undskylde for at gøre hende sur. Det var det sikreste valg, så har jeg da ikke ramt helt ved siden af og jeg kunne måske få lov til at sætte mig i sofaen ved siden af dem og få et lille klem af min stedfar. Jeg har lyst til at tro at han, min stedfar, forsøgte at have min ryg engang imellem. Da jeg havde siddet i lidt tid, og følte at det var sikkert at spørge, kom det: “Er der mere aftensmad?” og selvfølgelig er svaret “Nej”. Det er trods alt en familie på 2 voksne, 4 børn (med mig) og 1 hund. Lady fik alle rester og jeg kunne gå ud og tage mig en rugbrødsmad. Jeg skal ikke klage, for i det mindste fik jeg noget at spise – der er mange rundt omkring i verden der ville gøre alt for at få min rugbrødsmad.

Her græder jeg.

Efter en del år med dette som resultat af min gråd, har jeg virkelig forsøgt at finde et sted hvor jeg kan få grædt ud. Jeg fandt S T E D E T, da vi boede lidt udenfor Aalborg Øst. Huset var under renovering og vi boede os 6 personer på ca. 3 værelser. SMÅ værelser.

Når jeg følte mig presset, eller hvis en i familien havde behov for en emotionel boksepude, så kunne jeg gå i bad bagefter. Aaahh, et dejligt varmt bad, hvor jeg græd og græd og græd og græd. Selvfølgelig så dæmpet som muligt. Det gode ved at græde i bruseren er at den larmer lidt, så du bliver ikke hørt, medmindre du sådan hulker for realz, og dit ansigt bliver ikke ligeså hævet som hvis du græd et andet sted. It’s a fucking win-win. At vi så kun havde varmt vand i 5 minutter af gangen er en helt anden sag – challenge accepted! Mine tudeture er korte, men effektive efter mange års øvelse.

Jeg græder stadig i badet. Tue har, inden jeg blev gravid, kaldt mig is-dronning fordi jeg aldrig så meget som fældede en tåre, hverken når vi skændtes eller da jeg skulle 1 måned til Costa Rica og afskeden var lidt svær. Den dag i dag kan jeg selvfølgelig godt se hvorfor fanden jeg er så følelsesmæssigt forstoppet. Men når man har brugt hele barndommen og teenage-årene på at få sviner efter sviner over at græde, så sidder det jo ligesom fast. Også selvom jeg nu er 24 (snart 25 – jubii), har eget barn og ingen kontakt til min mor, så er det stadig svært. Rigtig svært.

Mit love/hate-relationship

NU har jeg et lidt love/hate-relationship med bruseren. Da det både er stedet jeg kommer for at græde, men også stedet hvor jeg kommer for at komme. Haha, get it? Tue tager skam sin del af slæbet, intet problem dér! Men når man først har stiftet bekendtskab med bruseren på den intime måde, som 21-årig, har man nogle år at indhente.

Fååårk det blev sgu en lang smøre. Det beklager jeg!

Masser af kys og kærlighed herfra ♡

græder
Den store tudetur

10 Replies to “Hvor græder du?”

  1. Nína Matthildur siger: Svar

    Alltaf í sturtunni! Held stundum í mér allan daginn til að komast í sturtu 🙈
    Ekkert verra en að liggja á horuðum og útúr grátnum kodda 😝
    Nema um daginn, þá voru tvíburarnir í klifurgrindinni og ég sat á stól við hliðina á þeim og grét.
    Þau voru alveg að gera út af við mig, en byrjuðu svo að brosa til mín og hlæja, eins og þau vildu kæta mig og það var bara hreinlega of sætt 😍

    1. viktoriagudrun siger: Svar

      Oohh, ég get alveg ímyndað mér að þetta sé helvíti erfitt.
      haha nei nkl! koddinn er ömurlegur! “gott að heyra” að ég sé ekki sú eina sem finnst gott að fara bara í sturtu og klára þetta.
      æjh krúttin hafa vitað að mamma þyrfti smá bros og kærleika.
      þú ert alveg æðisleg og ég dýrka ykkar fjöldskyldu <3

      1. Nína Matthildur siger: Svar

        Haha já snyrtilegt og svo gott að senda allt það vonda með niður i niðurfallið og þá þarf ekki að spá því lengur 🙈
        Sömuleiðis, finnst svo gaman að fylgjast með ykkur ☺
        Situr rosalega i mér þessa færsla, búin að hugsa mikið til þín, finnst ömurlegt að þú hafir lifað við þetta 😔 mér finnst þú standa þig rosalega vel, ert ofsalega flott og getur allt sem þú ætlar þér ❤

        1. viktoriagudrun siger: Svar

          Æjh, takk ❤❤
          Og takk fyrir að hugsa til mín! það versta er næstum því öll þau í kringum mig – fullorðið fólk, sem hafa vitað af þessu, en ég fékk aldrei neina hjálp. nema þegar mamma fékk flipp og kastaði mér út. þá fékk ég að vera hjá lilju eða mallý. ég mun líklega blogga um það líka haha ❤

  2. ÅH altså, krammer til dig, fra en medsøster der aaaaalt for godt genkender din historie🙁😔
    Og ja, følelserne sætter sig fast. Og ens opvækst giver udfordringer med på vejen. Men det lyder sgu som om du er ret godt på vej👏🏼👊🏼💪🏻

    1. viktoriagudrun siger: Svar

      Tusind tak for kram og jeg klemmer ekstra hårdt igen!
      Jeg er ked af at du måtte igennem dette. Men jeg vælger også at tro på at de problematikker der har været i min (vores) opvækst, gør at vi er den tand bedre mødre for vores sønner.
      Mega mange kys til dig og skønne Alvin!

      1. 😞 Så trist! Bliver rørt og ked af at læse den måde du er blevet behandlet på.
        Og desværre kender jeg det lidt selv plus andet skidt bagage i rygsækken!
        Håber du bliver stormet med kys og kram af dem der elsker dig nu…
        jeg kan selv have det sådan at det aldrig er helt nok, fordi man har minus på kontoen i forvejen 💖
        Alt det bedste til dig!
        @myowninstaworld
        Laila

        1. viktoriagudrun siger: Svar

          Jeg får al den kærlighed jeg har brug for og lyst til <3
          Tak for din smukke besked <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.