IKKE selv-valgt pylder-mor

Et sted på de sociale medier, verdenen med evig debat, cyber-bullying og fordomme, læste jeg at en kvinde mente at man selv tager et aktivt valg når baby er født, om man vil være pyldret omkring sit barn eller “op-igen”-moren.

Nu er jeg ikke typen der farer op over hvad der bliver skrevet på de sociale medier, men når jeg læser sådan en udtalelse bliver jeg sgu lidt irriteret. For hvem står med sin nyfødte baby, kigger på den og siger “Jeg vil pyldre så meget om dig, at folk omkring mig bliver trætte af mig. Du kommer aldrig til at få så meget som en hudafskrabning, min lille øjesten.” 

Okay. Det er måske også lige overdrevet nok.

Jeg er ikke en såkaldt “selv-valgt pylder-mor”, for jeg er pyldret men jeg kan også sige “op-igen” når Jónathan falder.

Angstpræget eller pyldret?

Jeg er pyldret i den forstand at jeg kan græde i flere timer inden vi skal udenfor en dør. Jeg har fået omkring 30 angstanfald, bare ved tanken om at han skal starte i vuggestue. Og jeg, ligesom mange andre mødre, brækker mig ved tanken om at en anden skal passe min baby. Det er en væmmelig følelse.
Jeg var rigtig pyldret da vi skulle tage klapvognen i brug. Hvilket er årsagen til at vi har ladet den stå i kælderen i 1,5 måned, inden vi begyndte at bruge den. Hvorfor var jeg bange for klapvognen, tænker du? At han skulle sidde i en klapvogn der var så let, lav og lille, gjorde Jónathan til et lettere offer FOR ALT.

Ja, jeg pyldrer også omkring hans hatte/hue. Når vi er udenfor SKAL han have en hat eller hue på. Især de første 6 måneder af hans liv. Nu er jeg lidt mere large med det, men når Tue kigger væk, så kommer huen på alligevel. Han har da heller ikke været syg siden han blev født. Jeg vælger at tro det er fordi jeg var lidt pyldret og insisterede på at uanset hvad, så har han en hue på.

Når Jónathan fjoller rundt på gulvet og snubler lidt, så løber jeg ikke over og tager ham op, før jeg hører en reel gråd. Op igen.

Jeg har ikke VALGT at være pyldret. Jeg er pyldret fordi jeg ikke kan skelne mellem hvad der kan og ikke kan ske. I min verden er det ligeså realistisk at mit barn bliver snuppet ud af klapvognen og voldtaget bag en busk, som det er at vi får en våd sommer.

Så nej. Jeg tror ikke man VÆLGER at være pyldret. Nogen af os kan ikke lade være, hvor meget vi end har lyst til at være en af de “afslappede” mødre.

 

2 Replies to “IKKE selv-valgt pylder-mor”

  1. Jeg er helt enig.
    Man kan ændre på mange ting ved sig selv, men generelt så handler vi jo ud fra hvordan vi er og hvad er definitionen på pylret egentlig? Set med dine øjne er du måske pylret, set med andres er du en omsorgsfuld mor, set med et tredje sæt øjne er du måske ikke pylret nok. Så synes bestemt ikke det er “valg” man tager og så er det hader jeg generelt når folk sætter andre i bås, for vi er som vi er; unikke, forskellige, mennesker. 🙂
    Så kunne ikke være mere enig med dig, er ikke noget vi vælger. 😏

    1. viktoriagudrun siger: Svar

      Og jeg er enig med dig ♥
      Hvor fantastisk er det ikke også lige at vi alle er så forskellige! Fuck de lorte båse – we are mom ♥

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.