Ikke vellidt – men det var min egen skyld

Gymfest

Kan I huske den pige i gymnasiet, der bare ville have al opmærksomheden?
Hun troede hun var the shit, kunne synge, hun troede hun var den smukkeste pige på hele skolen og flirtede måske med enhver diller, der gik forbi.
Fuck hun var træls.

Fint vellidt i starten

Hun røg, så det var oplagt at hun begyndte at hænge ud med alle rygerne. Det var selvfølgelig ikke sjovt for hende, da de én efter én begyndte at droppe ud af gymnasiet. Hun endte med at være det tredje hjul.

Det var altid i baghovedet. Hun har altid vidst det.
Men det gik for alvor op for hende, da de sad tre piger, veninder, og var skæve en tilfældig tirsdag. Eller var det torsdag? Den ene veninde griner lige op i fjæset på det tredje hjul og spurgte;

“Hvad laver du her egentligt? Hahahaha. Du er her bare! Du er der altid bare.”

Okay. Nu stopper jeg. Det er selvfølgelig MIG, jeg skriver om. Nu skal i ikke sidde og lade som om i er overraskede!

Sladretaske og god til at tale folk efter munden

Jeg var sgu en sladretaske.

“Ej, har du hørt………?” 

Det var én af mine mest brugte sætninger. Du kunne aldrig fortælle mig noget, som jeg ikke fortalte videre. Medmindre det selvfølgelig var min tætteste veninde. Syntes Marie, at Klaus var lidt hot, så kan i fandme bande på, at Klaus vidste det efter næstkommende gym-fest. Så nederen var jeg. Og jeg tror godt at jeg vidste det.

Jeg var også rigtig god til at sige hvad jeg troede andre ville høre. Jeg var for det meste enig med alt og så vidt jeg husker, havde jeg ikke rigtig nogen meninger eller holdninger. Det var nok bare det som de andre sagde, I ved.

Det er virkelig svært at starte på gymnasiet uden en identitet. Uden noget at være god til. Uden selvtillid, selvrespekt og nyligt udskrevet fra Aalborg Syghus efter en indlæggelse forårsaget af overdosis af smertestillende, taget for at ende mit eget liv.
At skulle starte på gymnasiet var hårdt. Jeg vidste ikke hvem jeg var, jeg ville bare gerne dø og nu mødte jeg alle disse spændende nye mennesker og jeg ville bare gerne have at de skulle kunne lide mig.

Den forkerte klasse

Set i bakspejlet skulle jeg nok ikke have valgt musik-klassen. For NEJ! jeg kan ikke synge, selvom jeg troede det dengang (pinligt!), jeg kunne ikke spille noget instrument, selvom jeg ville ønske jeg kunne og så havde jeg utroligt svært ved at lære at læse de skide noder.

Der gik ikke lang tid før de fleste i klassen kunne se at jeg måske ikke var så meget ved.
Selvfølgelig var de alle søde! Jeg tror bare ikke jeg faldt i så manges smag. Det er egentligt ret selvforskyldt og havde jeg vidst at jeg havde Borderline dengang, så tror jeg måske min gym-oplevelse havde været anderledes.
Jeg siger ikke at alting var skidt. Jeg havde også rigtig gode venner, en sød kæreste og altid noget at give mig til.

Efterladt

Én ting husker jeg. Som fuldstændig knækkede mig indvendigt og jeg har haft utroligt svært ved at stole på nye veninder efter den oplevelse.

I 3.g tog klassen til Århus og besøgte en lærer. De fleste af os blev i Århus og festede om aftenen. Jeg skulle overnatte hos en klasseveninde og så hjem til Aalborg dagen efter. Vi tog på G-bar og derefter til morgenfest hos et søskendepar. Jeg husker ikke helt hvordan det endte så galt, men dagen efter vågnede jeg med en fremmed fyr ved siden af mig og en pige der sov på gulvet. Ingen af dem var min klasseveninde. Hun var gået. Jeg var åbenbart gået kold i fyrens seng og hun havde efterladt mig.

Det kan godt være at jeg ikke var så vellidt i gymnasiet. Men jeg anede ikke at det var så galt.

Gudskelov har jeg fantastiske venner og veninder den dag i dag.

Jeg fortryder meget ved min gymnasietid, men jeg kan heldigvis godt se nu, at det ikke var mig. Det var en lille pige der søgte bekræftelse hos alle og som ikke vidste hvem hun var.

Heldigvis går jeg ikke i gymnasiet mere og jeg har det godt! (Altså så godt som man nu kan have det med PTSD og Borderline)

 

6 Replies to “Ikke vellidt – men det var min egen skyld”

  1. Du for syg bro

  2. Du er så super inspirerende. Dejlig ærligt og kærligt <3

  3. Kæft det er en sej reflektion.

    DU er pretty sej!

    Hvad tror du, at du ville fortælle dit gymnasie-jeg, hvis du havde nogle gode råd?

    1. viktoriagudrun says: Svar

      Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at ikke alle behøvede at synes om mig.
      Og så ville jeg nok have kæmpet hårdere for at få lov til at komme på opholdssted!

      Tak for dine skønne kommentarer <3 De varmer rigtig meget og lige i tiden er jeg langt nede. Du er skøn <3

  4. Jeg hadede hadede hadede min gymnasietid, af andre og så alligevel af samme årsager som din var svær.
    Jeg skulle have valgt noget andet, men der var ingen til at guide mig.
    Heldigvis kom jeg igennem, med verdens ringeste snit, men igennem kom jeg da…

    Godt vi bliver ældre! Og klogere!

  5. […] Viktoriagudrun – ja, jeg har linket til min egen blog. Mit eget indlæg og hvis du ikke har fulgt med, så læs da også hvor jeg ÆRLIGT fortæller om min PTSD og flashback. […]

Skriv et svar