Onsdag = besøg

Onsdag

Denne onsdag

Hver onsdag kommer min far og spiser med.
Okay okay, måske ikke helt HVER evig eneste onsdag. Nogle dage gider man jo bare ikke, i ved. Jeg har faktisk en eftermiddag bedt min far om at gå. Jeg var irriteret på ham og havde egentligt fortrudt lidt, at jeg ikke havde aflyst med ham tidligere.
Der var da også en fandens masse ting der spillede ind på det tidspunkt. I kan læse indlægget “Afmagt” lige her, hvor bryder helt sammen, på skrift (heldigvis for jer – haha ej).

En lang dag

Udover at skulle i klinikken i dag og have besøg, skulle Jónathan også have sin første lange dag i vuggestuen. Han blev først hentet 15:30! Og det er altså det længste han har været der. Ja ja ja ja, der er mange der sikkert har deres børn meget længere i vuggestuen, men vi er så heldige at kunne aflevere klokken 09:00 og hente igen klokken 14:00 (indtil på mandag, hvor Tue stopper på barsel).

Selvom jeg var færdig med hvad jeg skulle, var det alligevel set skævt til, af min vejleder, da jeg bad om at få lov til at gå 15 minutter før tid. De 15 minutter før tid, betød for mig, at jeg kunne hente Jónathan 15:30, i stedet for 16:00. Og når man er knap 1 år og ikke er vant til at være så længe i vuggestue, betyder de 30 minutter meget.
Jeg fik lov til at gå, så længe jeg var klar over, at dette selvfølgelig ikke skulle være en permanent løsning.

Jeg har et temperament. Et stort temperament. Det krævede al min viljestyrke, ikke at bide hovedet af ham. Jeg har bedt om at gå før tid, 2 fucking gange, og vi snakker 15 minutter.
Utroligt nok, virker det som om, at man skal minde nogle mennesker på, at jeg er STUDERENDE og ikke en betalt medarbejder.

NÅ!

Nu til onsdag aften

Min far og min veninde Vordís kom forbi til aftensmad. Jubii! Tue er på kursus, så jeg havde inviteret dem begge over til noget mad.
Jeg fik sagt til dem fra start af, at de kommer for at æde og skride. Jeg orkede ikke at lave mad, så da jeg spurgte om de var friske på take-away, hvilket de var, kom jeg lidt i buksen – af ren og skær lykke.
Udover ikke at behøve at stå og lave maden, så hiver min far gerne kortet frem, når vi bestiller udefra. Ja da, selvfølgelig havde jeg sgu da haft det med i mine overvejelser.

Indisk butter til os tre “voksne” og Dellen fik tortellini med mozzarella og tomat. Mor, morfar og onkel var glade, Jónathan var glad, oh what a wednesday!

FARVEL

Da vi alle havde spist et par skefulde for meget, skulle jeg lige til at smide dem ud, indtil jeg besluttede mig for at vise hvor sød Jónathan ser ud i sin nye natdragt. Han ser så fucking sød ud i den. DEN HAR BITTESMÅ BANANER OG ANANAS PÅ, PEOPLE – what’s not to like, altså.
Jónathan og jeg kom ud af soveværelset, og den lille dreng så SÅ stolt ud. Han var da helt klar på at lege lidt med morfar, nu hvor han havde fået sit smarte nye nattøj på.

Onsdag
Legetid med morfar
Onsdag
Hvad fanden laver den hund?!

Her ser Vordís og jeg vores snit til at få set det nyeste afsnit af Luksusfælden. Seriøst – gør jer selv den tjeneste og se det. Det er fucking sjovt!

#1 fanklub 

Lige i det at Luksusfælden laver sit “Se med i næste afsnit hvor…..” begynder Dellen at skabe sig lidt. Nu er han træt og de bitches skal bare uuuuuud.

Han gav dem nogle myssere og så var det ellers bare farvel og godnat. Der gik også kun 20 minutter fra de var gået, til Jónathan lå og sov, med sin prut-nummi i mit ansigt.
Jeg elsker den lille ble-numse ♥

Onsdag
Han fylder så meget, hele natten. Og vi sover 3 i den bette seng.

Tak for i aften ♥

Skriv et svar