Vi ses i aften, kære Rød

“It’s wine o’clock”
Den frase kender vi vidst alle sammen.

Det har været en lang dag. Dit barn har skreget af dig i flere timer, du føler dig forstoppet fordi der har simpelthen ikke været tid til at gå ud og lægge en dej. Der er simpelthen så mange andre ting du skal nå.Du er sulten, fordi du glemmer at lave madder til dig selv, når du ordner morgenmad og frokost til dit barn. Dit hjem sejler, dit hår forvandler sig langsomt til ufrivillige dreadlocks og du kan lugte dit eget skrev, for du har heller ikke været i bad i en uges tid.

Barnet er puttet efter en lang og sej kamp, i har begge fældet en tåre eller 1000, i har begge revet hår ud af dit hoved og du frygter for dagen i morgen.

Når du er klar til dig selv

Du går hen til skabet og omme bag cheerios, Digestives og majs-snacks, gemmer hun sig. Den fyldige krop, den lange hals og indeni er der en personlighed der gør dig glad.
Det er din yndlings vin. Du hælder lidt op i et glas og tager den første tår. Mmmh.
Du nyder det glas og måske tager du dig et glas mere. Men efter en times tid med “voksen-tid” må du erkende at du er alt for træt til at være dig selv lige nu. Søvnen må prioriteres og oprydning, bad, hårbørsten, ALT det andet må vente.

Nej, STOP! Du må hellere lige lægge den dej, der har presset på siden i morges.

Vi er klar til endnu en dag i morgen ♥

ting du skal nå
S K Å L

Skriv et svar