Viktoría – en ny blogger (how original).

I dag er dagen hvor jeg skriver og offentliggør mit første blog-indlæg.

Det kommer til at være et kort indlæg der overordnet fortæller lidt om mig og hvorfor jeg vil blogge. Jeg vil, uden tvivl, gå mere i dybden med de fleste emner jeg nævner her og mange flere.

Der er blevet gjort mange overvejelser omkring denne blog, også omkring hvad den skulle hedde.
Tue og jeg havde gang i den helt store brainstorm i går og kom i tanke om…. ikke en fucking skid.
Vi snakkede lidt om “Viggos verden”, den lyder bare lidt brugt, så det blev ikke det. Hvad så med Mig og min Struer baby? Ej vel? Så det må blive det jeg hedder på alle de sociale medier – viktoriagudrun. Så er jeg sgu også så nem at finde frem til.

Tidligere i dag skrev jeg lidt sammen med min veninde om jeg overhovedet skulle gå igang med det her bloggeri. For hvad har jeg egentligt at byde på? Jeg kunne simpelthen ikke se det. Heldigvis er min veninde ikke sådan en der forsøder tingene, men siger dem som de er. Hun bad mig pænt om at holde kæft og fortalte mig så at jeg var da mindst ligeså sjov som de andre humoristiske bloggere derude og minsandten om ikke det var det jeg havde brug for!

Her er jeg.

Så her er jeg; en pige på 24 år, sygeplejestuderende på barsel, bosat i Nordvest med min kæreste Tue og vores fælles søn Jónathan. Jeg har desværre en svær efterfødselsreaktion, tvangstanker, angst og PTSD. Jeg kommer ikke til at fortælle om min PTSD, da jeg først nu er gået igang med at få behandling og det er stadig lige lovlig intens for mig.

På mine 24 år er jeg flyttet en del, den bedste flytning var dog til København i sommeren 2013. Jeg flyttede fra Aalborg til København og har bestemt ikke tænkt mig at forlade Hovedstaden igen. Aalborg har jeg altid i mit hjerte, men København er blevet mit hjem.

Nu har jeg min egen familie og de er det bedste jeg ved.
Tue er fra Struer og ham har jeg chattet med siden 8. klasse, indtil vi i 2015 besluttede os for at nu skulle vi fandme mødes. 1,5 år senere står vi med den smukkeste baby i vores arme og mit liv er fuldendt – hvor kliché det end lyder.

Jeg håber I er interesserede i at høre mere om mit liv og tanker, da jeg er ivrig efter at få lov til at dele det med Jer. Hvis I allerede følger mig på Instagram, så ved i at jeg er meget positiv og forsøger altid at være glad. Her på min blog er jeg lidt mere ærlig end hvad der vises på Instagram, men er man ikke oftest det?

Jeg er altid åben overfor spørgsmål og jeg håber at, via min blog, andre som mig blive inspireret og blive bekræftet i at de ikke er alene. Du er aldrig alene.

Masser af kys og kærlighed herfra ♡

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar